Mængden af penge, der står på danskernes bankkonti, stiger og stiger. Det giver modstandskraft ved krise.

København. Danskerne er bliver stadigt mere fokuserede på at afdrage gæld og øge opsparingen. Alene i maj blev der sat seks milliarder kroner yderligere ind på husholdningernes bankkonti.

Det viser nye tal fra Nationalbanken.

- Vi ser, at danskerne konsoliderer sig økonomisk. Der er en øget opsparing og et øget afdrag på realkreditgælden.

- Der er tale om en lang årrække, hvor danskerne har haft fokus på opsparingen, siger seniorøkonom hos Nykredit Jeppe Borre.

Ifølge Nationalbanken steg husholdningernes indlån i bankerne til 844 milliarder kroner i maj. Det er en stigning på 27 milliarder kroner siden årsskiftet og på 259 milliarder kroner i forhold til for 10 år siden.

- Det er positivt at have en opsparing. Og med øget opsparing, større afdrag, og det faktum, at flere og flere sikrer deres rente, bliver husholdningerne mere robust over for eventuelle rentestigninger og boligprisfald.

- Så vandringen mod større sikkerhed gør danskerne mere robuste økonomisk, siger Jeppe Borre.

Det er dog ikke kun husholdningerne, der har flere penge i banken. Erhvervslivet har ifølge de seneste tal 1482 milliarder kroner stående, en stigning på 22 milliarder kroner fra aprils tal.

Det er en stigning på små 400 milliarder kroner siden 2007.

Mens det er godt med en opsparing og økonomisk modstandskraft er det ikke gratis, at sætte sine penge på bankbogen.

- Har man en længere tidshorisont, så bør man overveje at sætte pengene i aktier eller obligationer og ikke i banken, siger Jeppe Borre.

Inflationen, selv om den er lav, spiser nemlig langsomt værdien af indeståenderne.

- Tabet kommer langsomt og snigende, fordi inflationen kun langsomt udhuler, hvor meget pengene er værd.

- Muligheder er der flere af. Det kan blandt andet være ekstra indbetaling på pensionen, investering eller måske at betale af på gælden og spare op i boligen. Det vigtigste er, at man forholder sig til opsparingen og får taget stilling til, hvordan den optimeres bedst muligt, siger Jeppe Borre.

/ritzau/