De to danske rigmænd René Sindlev og Kim Vibe-Petersen har besluttet, at de skal gå hver til sit.

I en årrække har de drevet flere selskaber sammen - med blandt andet udlejning af et milliondyrt privatfly og en luksusyacht som primær fokus. Men René Sindlev og Kim Vibe-Petersens samarbejde er nu fortid.

Det skriver Finans.

Kim Vibe-Petersen har nemlig købt den nu tidligere kompagnon ud af de selskaber, som makkerparret havde sammen.

Ejer og direktør for Scanomat, der producerer kaffeautomater, Kim Vibe-Petersen.
Ejer og direktør for Scanomat, der producerer kaffeautomater, Kim Vibe-Petersen. Foto: ERIK REFNER
Vis mere

Et af de selskaber havde som sit hovedfokus ejerskabet af yachten Parisfal III.

Tilbage i 2005 blev luksusyachten bygget til en værdi omkring 233 millioner kroner.

Den er siden blevet forsøgt solgt for omkring 100 millioner kroner - efter prisen gentagne gange er blevet sat ned.

Som prisen antyder, er yachten med sine 53 meter ganske glamourøs. Og gæsterne om bord har til tider været endnu mere glamourøse.

Luksusyachten Parisfal III med kronprinsfamilien om bord.
Luksusyachten Parisfal III med kronprinsfamilien om bord. Foto: www.parsifal3.com
Vis mere

Således har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tidligere lejet yachten for at sejle rundt i Middelhavet.

På enkelte billeder her i artiklen kan man se billeder fra den tur.

Til Finans fortæller Kim Vibe-Petersen, der har skabt sig en formue på kaffevirksomheden Scanomat, at han og René Sindlev, der blev milliardær på Pandora-aktier, ikke har kunnet blive enige om processerne i deres førhen fælles ejerskaber.

Og det er årsagen til bruddet.

Rene Sindlev er en af de to, som stod for Pandoras succesfulde amerikanske selskab. Han blev milliardær på Pandora.
Rene Sindlev er en af de to, som stod for Pandoras succesfulde amerikanske selskab. Han blev milliardær på Pandora. Foto: David Leth Williams
Vis mere

»Når man er ligeværdige ejere, skal man kunne blive enige. Det har været svært for René og mig. Nu er han købt ud til en fornuftig pris, og båden kan igen få et værdigt liv,« siger Kim Vibe-Petersen.

Gennem de seneste år har ejerskabet af Parisfal III været en dårlig forretning for de to danske rigmænd.

På trods af prisen på 1,5 millioner kroner ugentligt i leje for de fem kahytter med plads til 14 gæster har Kim Vibe- Petersen og René Sindlev gennem en årrække måttet dække underskud i deres fælles forretninger på godt 80 millioner kroner for at holde båden flydende.

Med Kim Vibe-Petersens overtagelse af René Sindlevs aktiver er det meningen, at Parisfal III skal have en mindre renovering, inden den skal forsøges solgt igen - denne gang til en noget højere pris end de 100 millioner kroner, siger Kim Vibe-Petersen til mediet.

Parsifal III.
Parsifal III. Foto: www.parsifal3.com
Vis mere