Den danske lønudvikling har ligget på over to procent de seneste år, men nu kan danskerne risikere, at det er slut med lønstigninger.
Global uro omkring handelskrigen mellem USA og Kina, usikkerhed med brexit, usikre aktiemarkeder samt negativ vækst i Tyskland er nogle af de ting, der kan true danskernes lønstigninger, når der skal forhandles private overenskomster i det nye år, skriver Finans.
Nye tal fra Danmarks Arbejdsgiverforening viser, at lønstigningerne de seneste tre år har ligget mellem 2,1 og 2,4 pct.
Ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen står de danske lønmodtagere dog ikke med det bedste udgangspunkt her få måneder inden, de private overenskomstforhandlinger starter.
»Vi står over for en periode, hvor væksten kommer til at gå ned i gear, og der er risiko for, at det kan udvikle sig til en rigtig krise. Det er ikke en god nyhed for folks løn, for det vil presse lønvæksten i nedadgående retning og gøre det svært at få mere i løn,« forklarer Las Olsen til Finans.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har set nærmere på de globale udfordringer, der kan påvirke danskernes lønudvikling, fortæller cheføkonom Erik Bjørsted, at udviklingen vil lægge en dæmper på de seneste seks års jobfest.
Det medfører, at der som udgangspunkt vil være en jobfremgang i et lavere tempo, men hvis de vigtigste samarbejdspartnere oplever et fald i væksten på 1 pct., så vil der slet ikke være en jobfremgang.
Også hos Dansk Metal, der er hovedforhandler på industriens overenskomst, ser man usikkert på fremtiden.
Cheføkonom hos Dansk Metal Thomas Søby forklarer til Finans, at trods globale udfordringer formår Danmark stadigvæk at stå imod de negative tendenser. Det skyldes blandt andet en god udvikling på de danske virksomheders konkurrenceevne, produktivitet og beskæftigelse. Da løndannelsen sker ude på de enkelte virksomheder, er lønvæksten dermed afhængig af, hvordan virksomhedernes udvikling er.
Hos Dansk Industri fortæller vicedirektør Steen Nielsen, at han ser det nuværende lønudviklingsniveau som 'betydeligt bedre' end for fem-seks år siden.
Alligevel forstår Steen Nielsen godt, hvorfor kravene om en højere lønudvikling har taget fart i takt med, at økonomien er blevet gradvist forbedret, men han advarer dog samtidigt mod, at man lader sig rive med af den gode stemning.
Det skyldes, at under krisen i 2007 var der både problemer med en lav afsætning og et højt omkostningsniveau, der pressede virksomhederne. I dag er udgangspunktet helt anderledes, selvom Steen Nielsen understreger, at der stadigvæk helst skal være en fornuftig lønudvikling, så man er godt rustet, hvis der skulle opstå en ny krise.
