Danske Bank får kritik for, at stor hvidvask-undersøgelse ikke fortæller, hvor penge er ført hen.
København. Danske Banks store undersøgelse af hvidvask møder kritik fra flere aktieanalytikere, fordi banken ikke har afdækket, hvor de mange mistænkelige penge er endt.
Uvisheden betyder, at risikoen for en bøde fra de amerikanske myndigheder er et stort spørgsmålstegn. Det skriver Berlingske Business.
En stor bøde vil særligt kunne komme i spil, hvis Danske Bank har overført penge til lande, personer eller virksomheder, som står på USA's sanktionsliste.
Det skete for den franske storbank BNP Paribas, der i 2014 fik en bøde på 57 milliarder kroner for at overføre til lande som Iran, Sudan og Cuba.
Danske Bank nåede i sin undersøgelse frem til, at der i bankens estiske filial var op mod 6200 mistænkelige udenlandske kunder, men ingen var dog på USA's sanktionsliste.
Aktieanalytikere fra bankerne ABG Sundal Collier og Exane undrer sig over, at de præcise modtagere ikke er undersøgt.
Der er kun sat en række landenavne på uden nærmere information. Ifølge Danske Bank hænger det sammen med omfanget af overførsler.
- En analyse af samtlige ti millioner transaktioner ville have taget år at gennemføre.
- Vi kan desværre ikke sige nærmere om på nuværende tidspunkt, hvornår den resterende kundegennemgang er afsluttet, siger pressechef Kenni Leth til Berlingske Business.
Danske Bank nåede i undersøgelsen frem til, at der samlet flød knap 1500 milliarder kroner gennem bankens estiske filial i perioden 2007 til 2015.
Men banken har ikke kunnet sige, præcis hvor mange penge der var mistænkelige.
L. Burke Files, der har 30 års erfaring med finansiel efterforskning og er partner i amerikanske Financial Examinations and Evaluations, kalder det afgørende at tjekke overførslerne begge veje.
Han vurderer over for Berlingske Business, at der rent statistisk vil være sanktionsbrud, når der er blevet flyttet op mod 1500 milliarder på en mistænkelige måde.
Danske Banks undersøgelse møder også kritik hos den belgiske konsulentvirksomhed Deminor, der ifølge Børsen kræver en ny og uvildig granskning af sagen.
Deminor, der lever af at lave gruppesøgsmål for aktionærer, vil forsøge at samle opbakning til forslaget ved Danske Banks generalforsamling næste år.
Den danske pensionskasse PKA bakker op om idéen, da den ønsker at få belyst sagen. PFA og ATP har ikke ønsket at kommentere sagen over for Børsen.
/ritzau/
