Danske Bank regner med et stort plus for 2019. Det er anden gang, at banken opjusterer på få dage.

For anden gang på blot få dage opjusterer Danske Bank forventningerne til årets resultat. Banken forventer nu et resultat efter skat på 15 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau Finans.

Opjusteringen skyldes blandt andet skatteforhold, den årlige test af goodwill for værdiforringelse samt andre forhold, oplyser banken torsdag.

Mandag meddelte banken, at man forventede et plus på 13-15 milliarder.

Chris Vogelzang, Danske Banks ddministrerende direktør og midlertidige COO
Chris Vogelzang, Danske Banks ddministrerende direktør og midlertidige COO Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

Opjusteringen mandag skyldes salget af realkreditinstituttet LR Realkredit A/S, som ventes afsluttet inden udgangen af året. Det giver angiveligt en indtægt på 700-800 mio. kr.

/ritzau/