Lyt til artiklen

Fra corona til krig til bimlende energipriser og til eskalerende inflation. Fra krise til krise til krise.

Der har som virksomhedsejer været nok at forholde sig til i de seneste år.

Og sådan bliver det sandsynligvis også i fremtiden, siger direktør hos tøjgiganten DK Company til TV Midtvest.

»Vi må bare vænne os til, at der ikke er en normal verdensdagsorden. Det er krise på krise, og det må vi vænne os til,« siger Jens Poulsen til mediet.

DK Company står bag et væld af mærker som eksempelvis Matinique,! Solid, Blend, Dranella, Saint Tropez, Fransa, InWear og Ichy.

Direktøren mener, at de seneste års mange udfordringer betyder, at en virksomhed befinder sig en konstant tilstand af omstillingsparathed.

Og at man i højere grad tænker kortsigtet end langsigtet.

Men det er ikke nødvendigvis kun negativt.

»Jeg tror også, at der er noget lærdom i de kriser, vi møder i disse år,« siger Jens Poulsen.