For et år siden så det skidt ud for dansk tøjfamilie, der blødte millioner. Nu er tingene for alvor vendt på hovedet.

Selskabet Wagner Holding Aalborg, der blandt andet er kendt for sit tøj, har nemlig præsenteret et tocifret millionoverskud, der dermed står i skarp kontrast til resultatet for et år siden.

Det oplyser selskabet i deres årsregnskab.

Her fremgår det, at selskabet for 2020/21 kommer ud med et overskud på hele 34,6 millioner kroner efter skat.

Det må vurderes som særligt tilfredsstillende, siden resultatet i fjor lød på 1,1 millioner kroner i underskud.

Sidste var Wagner, sammen med Tøjeksperten, en del af hovedselskabet PWT Group. Men selskabet blev overordnet set ramt af en lussing sidste år, og 200 medarbejdere blev således fyret.

Efterfølgende trådte Wagner ifølge Nordjyske ud af ejerkredsen – og står nu familieselskabet tilbage med et gedigent overskud.

I dag er det særligt ejendomme, Wagner Holding Aalborg tjener store af sine penge på. Firmaet har således adskillige lokaler og kontorer i Aalborg.

Selskabet har også fortsat butikslokaler med tøjudvalg.

Wagner Holding Aalborg blev grundlagt af Sven Wagner, der åbnede sin første butik i Aalborg i midten af 60erne. Siden har han givet ejerskabet videre, men sidder fortsat som bestyrelsesformand.

Det er hans tre døtre, Trine, Louise og Helle Wagner, der driver selskabet i dag.