Den danske milliardær Morten Hummelmose vender hjem til Danmark efter længere tid i udlandet.

Det skriver Børsen.

Morten Hummelmose blev milliardær ved at investere i kapitalfonden EQT's aktier, og han har i mange år været leder i EQT's kontor i New York.

Men nu vender han snuden hjem mod Danmark, dog i meget vante omgivelser.

Han får nu ansvaret for kapitalrejsninger i samtlige af EQT’s fonde fra 1. januar, og det kommer til at foregå i Danmark.

Hummelmose kommer altså derfor til at styre kontoret i New York fra Danmark, da han allerede befinder sig tilbage i hjemlandet.

EQT har sin hovedbase i Sverige, men har i dag udviklet sig til at være én af de største kapitalfonde i verden, og Morten Hummelmose bliver ansvarlig for at rejse fonde på op mod 80 milliarder kroner.

I 2019 leverede han et overskud på 2,2 milliarder kroner, og den gang fik han en plads som nummer 27 på Berlingske Business’ liste over de mest velhavende personer i Danmark.