Efter 45 års tavshed har investoren Olav de Linde offentliggjort sin formue.
Siden Olav de Linde stiftede virksomheden 'Byggeselskab Olav de Linde' i 1974, er der ingen, udover skattevæsenet, som har set virksomhedens regnskaber sort på hvidt.
Han har nemlig aldrig brudt som om at tale om sin mængde af penge.
Det har også ført til spekulationer om formuen gennem årenes løb. Men nu har Olav de Linde lagt sine regnskaber frem til åbent skue. Det skriver EjendomsWatch.
Tallene viser nærmere, at Olav de Lindes ejendomme er god for 5,8 milliarder kroner. Derudover er forventningen, at virksomheden vil komme ud af 2018 med et overskud på 125-150 millioner kroner.
'Byggeselskab Olav de Linde' er et af landets største ejendomsfirmaer - på private hænder vel at mærke.
Men nu skal firmaet overdrages til tre af Olav de Lindes børn. Olav de Linde vil dog fortsat styre firmaet, selvom tre af børnene inddrages mere i virksomheden end før set. Det er også årsagen til, at han nu for første gang vælger at snakke højt om sin formue. Han ønskede nemlig at præsentere regnskaberne i forbindelse med det kommende generationsskifte.
Byggeselskab Olav de Linde tæller ejendomme i Aarhus, Odense og København.
