Et nordjysk firma blev reddet på et hængende hår.

Mandag blev industrivirksomheden Salling Plast med 70 ansatte ellers taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Aalborg.

Både den nedsatte kurator og et pengeinstitut besluttede sig for med lynets hast at forsøge at redde det gamle firma. Det skriver Nordjyske.

»Det har været vigtigt for mig som kurator og virksomhedens panthaver at redde virksomheden, værdierne og de mange arbejdspladser, som vi har vurderet er af væsentlig betydning for lokalsamfundet,« siger kurator Søren Ehlert.

Det betyder også, at en ny ejer står klar i kulissen. Men er for nuværende ikke blevet offentliggjort. Derfor er de 70 medarbejdere også fortsat på arbejde på trods af konkursen.

For kun et år siden slog man dørene op til en nyrenoveret fabrik i Hurup Thy. En fabrik, der leverer trykrør til aqua-sektoren, heriblandt fiskeopdræt. Derfor var det også vigtigt, at den fabrik blev reddet.

Det er andet problemer i Hviderusland, som har vendt optur til nedtur for virksomheden.

Selskabets har også en fabrik i Hviderusland, og den har voldt store økonomiske vanskeligheder for ejeren. På grund af krigen i Ukraine er der stort set lukket af for forbindelsen til den hviderussiske fabrik og dermed mistet penge.