Det har de seneste år været svært at befærde sig i Københavns gader uden at se en container med navnet 'Altan.dk' på.
Men det skal du fremover spejde langt efter.
Altan.dk, der er Danmarks største altanvirksomhed, blev nemlig tirsdag begæret konkurs. Det har flere medier skrevet i løbet af de seneste par dage.
Ved du noget indgående om konkursen? Så vil B.T. gerne tale med dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
I forbindelse med konkursen er 108 medarbejdere sendt hjem, og arbejdet på altaner landet over er stoppet.
»Jeg tror, de har det skidt, fordi det er en virksomhed, de har været glade for at være i. Det er trist, når ens virksomhed lukker,« siger formand for 3F i Slagelse, Rune Nellemann Hansen, til TV 2 Øst.
Altan.dk blev stiftet i 2006, og på virksomhedens hjemmeside fremgår det, at man årligt opsætter 3.000 altaner.
Altan.dk har hovedsæde i Sorø.