Både Nationalbanken og økonomer er ikke nervøse for konsekvenserne af den regning, som corona giver Danmark.
Under coronakrisen har Danmark brugt milliarder af kroner på hjælpepakker, test og smittesporing.
Regningen fra coronakrisen bliver dog ikke nødvendigvis noget problem for den danske økonomi. Det skriver Dagbladet Børsen.
Såvel nogle af landets førende økonomer som Nationalbanken vurderer over for avisen, at Danmark bare kan leve videre med en lidt højere gæld.
- Vi er i den situation, at mange år med finanspolitisk disciplin har bragt statsgælden langt ned. Så ja, vi kan leve med et højere gældsniveau og er ikke sårbare, siger nationalbankdirektør Signe Krogstrup til Børsen.
Endnu er det ikke til at sige, hvad coronakrisen samlet kommer til at betyde for den danske statskasse.
I en fremskrivning fra de økonomiske vismænd blev det i efteråret vurderet, at coronakrisen samlet vil øge den danske statsgæld med 200 milliarder kroner.
Selv om det er rigtig mange penge, mener Nationalbanken, at pengene er givet godt ud.
- I øjeblikket, hvor dele af økonomien er underdrejet på grund af smitterisiko og restriktioner, giver det rigtig god samfundsøkonomisk mening at øge gælden for at understøtte økonomien gennem hjælpepakker, siger Signe Krogstrup.
Børsen har også talt med nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard og tidligere overvismand Michael Svarer. Heller ikke de mener, at stigningen i den danske statsgæld er alarmerende.
Modsat en husholdning har en stat nemlig ikke en bestemt dato for, hvornår en regning skal være betalt. Staten har også mulighed for at refinansiere sin gæld og i princippet aldrig betale den tilbage.
Det er dog ikke nogen gratis omgang for en stat bare at låne penge og optage større og større gæld.
- Når staten låner for eksempel til at finansiere hjælpepakker eller offentlige investeringer, kan de samme penge ikke bruges senere for eksempel til fremtidig velfærd eller nye kriser.
- Og højere gæld koster mere i form af rentebetalinger på længere sigt, siger Signe Krogstrup.
Spørgsmålet om konsekvensen af coronaregningen er blevet diskuteret meget på det seneste, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV2 for en uges tid siden blev spurgt, hvem der skal betale for coronakrisen.
- Det er en lidt gammeldags måde at se det på. Måske også en lidt traditionel, borgerlig måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu, sagde statsministeren.
/ritzau/
