Dagrofa udskifter direktør
Koncernen får en ny økonomidirektør efter et rekordår.

Koncernen får en ny økonomidirektør efter et rekordår.

Koncernen Dragofa, der blandt andet ejer supermarkedskæden Meny, har fået en ny økonomidirektør.
Og det er Jesper Sabroe, der kommer fra en stilling som CFO i Foss, lyder det i en pressemeddelelse.
Det sker efter et rekordår – og midt i den mest offensive vækststrategi i koncernens nyere historie.
»Med ham om bordet, sætter vi det stærkest mulige hold til fremtiden. Derfor glæder jeg mig til, at Jesper starter og vil medvirke til, at vi alle kan fortsætte udviklingen af Dagrofa,« lyder det fra koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli.
Sabroe begynder i den nye stilling 3. august.
Det betyder også, at Thomas Børner fratræder sin stilling som koncernens økonomidirektør.
»Jeg ønsker Dagrofa og medarbejderne alt det bedste på den fortsatte vækstrejse og ser frem til nye udfordringer,« siger Thomas Børner.
Dragofa står bag omkring 550 dagligvarebutikker i blandt andet Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.