Genoplev søndagens LIVE-blog i bunden af artiklen.

Store dele af søndagen gik med at forhandle om løn- og arbejdsvilkårene for de ansatte i staten, regionerne og kommunerne.

Efter 13 timers forhandlig valgte parterne sent søndag aften at sætte dele af forhandlingerne på pause frem til mandag klokken 14.00, hvor man forhandler videre på det statslige område, mens det kommunale og regionale område vil fortsætte tirsdag klokken 10.00.

Og det var langt fra en optimistisk Sophie Løhde (V), der mødte pressen umiddelbart efter, man havde valgt at sætte forhandlingerne på pause.

»Vi fortsætter med forhandlingerne i morgen, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser svært ud,« lød det, inden hun tilføjede, at der var tale om en »dybt alvorlig situation.«

Sophie Løhde forlader Forligsinstitutionen i København sent søndag aften.
Sophie Løhde forlader Forligsinstitutionen i København sent søndag aften. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Andre af de forhandlere, der har brugt de sidste mange dage på at forhandle i Forligsen, var noget overraskede over beslutningen om, at udsætte forhandlingerne til mandag.

En af dem var formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo, der var noget »forvirret« over situationen.

»Vi ved ikke helt, hvorfor vi bliver afbrudt nu. Vi går med en lidt mærkelig følelse. Hvad var det, der lige skete,« spurgte Anders Bondo retorisk, da TV 2's Ole Krohn fangede ham foran Forligsen, inden han tilføjede:

»Der er ikke sket meget bag murene i dag. Jeg er meget forvirret lige nu.«

Anders Bondo forlader Forligsinstitutionen i København. Sent søndag aften.
Anders Bondo forlader Forligsinstitutionen i København. Sent søndag aften. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han blev bakket op af både Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, og Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, der begge undrede sig over den seneste udvikling.

Da forligsmand Mette Christensen har udskudt storkonflikten, har parterne frem til 1. maj at forhandle en løsning på plads.

Foran Forligsinstitutionen i København søndag aften.
Foran Forligsinstitutionen i København søndag aften. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Kan man ikke nå frem til en aftale inden da, kan en strejke træde i kraft 6. maj, mens en omfattende lockout kan iværksættes den 12. maj.

Skulle Mette Christensen pludselig melde ud, at forhandlingerne er brudt endegyldigt sammen, vil en strejke og lockout kunne bryde ud samtidig fem dage senere.

Bryder storkonflikten ud, vil bl.a. daginstitutioner, skoler, hospitaler, den offentlige transport og folkekirken blive påvirket.

Op mod 500.000 offentlige ansatte (i stat, regioner og kommuner) vil blive involveret i konflikten.

Herunder kan du genopleve slagets gang i Forligsinstitutionen søndag: