Lyt til artiklen

C25-indekset tog endnu et dyk torsdag, hvor det tabte 2,9 procent. Høj tysk inflation trak ned.

Sorte udsigter for dansk og europæisk økonomi var formentlig medvirkende til at sende de danske aktier endnu længere ned torsdag.

Da Nasdaq Copenhagen-børsen lukkede torsdag ved 17-tiden, var C25-indekset faldet med 2,9 procent i forhold til niveauet ved børslukning onsdag.

Det ligger nu i 1.419,34, og det er første gang siden juli 2020, at det danske aktieindeks er så langt nede.

/ritzau/