Fodboldklubben Brøndby har fået styr på finanserne efter års kontinuerlig krise. Det gør livet lettere.

København. Brøndby kan efter årets første ni måneder fremvise et regnskab, der er markant mere solidt end i samme periode sidste år. Det giver ledelsen bedre muligheder, end da klubben finansielt havde ryggen mod muren.

Sportslig succes har øget indtægterne og mindsket underskuddet. Sammen med en kapitalindsprøjtning på 124 millioner kroner tidligere i år betyder det, at klubben har penge på hånden.

- Vi har øget indtægterne både på kampe, sponsorater og merchandise. Så det er egentlig alle vores forretningsområder, der er i fremdrift.

- Det har de været i en god periode, så det er rigtigt positivt, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen oven på regnskabet.

Brøndby IF forventer dog fortsat at give et underskud i hele 2017 på 22-26 millioner kroner, da de sidste fire måneder af året byder på færre kampe og dermed færre indtægter.

Men med den nuværende fremdrift og de fortsatte investeringer i eksempelvis sponsorfaciliteter og fanzoner forventer Brøndby at være en overskudsforretning i 2019.

- Vi tror på, at vi kan fortsætte væksten. Vi har investeret en del i starten af 2017 og har gang i yderligere, som vil give mere vækst i indtjeningen, siger Jesper Jørgensen.

Det er en helt anden situation end for blot få år siden. Siden 2010 har Brøndby samlet tabt 585 millioner kroner og har igen og igen måtte udstede nye aktier for at holde skindet på næsen og kreditorerne fra døren.

Men med kapitalindsprøjtningen og en bedre drift er gælden mindsket, egenkapitalen mangedoblet og der er kontanter i kassen.

- Det ser noget bedre ud, end det har gjort tidligere. Og der er da også færre journalister, der ringer, når vi er kommet med regnskab. Hvorfor det så end kan være, siger Jesper Jørgensen med et grin.

- Den bedre finansielle situation gør selvfølgeligt også, at vi kan udnytte eller skabe nogle muligheder, som vi ikke kunne før.

- Eksempelvis kunne vi i sommer lade være med at sælge spillere. Så vi har en fleksibilitet nu til at træffe beslutninger, som er bedre på den lange bane, end vi havde før.

/ritzau/