Bombe fra SAS: Vil bruge kæmpe milliardbeløb på nye fly
SAS har taget sin største investeringsbeslutning nogensinde.

SAS har taget sin største investeringsbeslutning nogensinde.

Med sin største investering nogensinde vil SAS bruge mere end 10 milliarder dollar – svarende til knap 66 milliarder kroner.
Det fremgår af et pressemøde ifølge flere medier herunder Ritzau.

Pengene skal bruges på op mod 40 nye Airbus-langdistancefly.
Indkøbene kommer oven i de 55 mindre Embraer-fly, som SAS bestilte sidste sommer.
Luftfartsselskabets administrerende direktør, Anko van der Werff, siger, at den nye investering understreger SAS' ambitioner om at styrke forbindelserne mellem Skandinavien og resten af verden.
»Stærke globale forbindelser skaber muligheder for virksomheder, skaber job, tiltrækker investeringer og styrker konkurrenceevnen på tværs af vores regioner,« siger van der Werff.
Ifølge en analyse, som SAS har fået foretaget, vil SAS' vækstplaner skabe 25.000 nye job i og omkring Københavns Lufthavn frem mod 2030.
Samtidig vil Danmarks BNP øges med 25 milliarder.