Hundredvis af millioner kroner er via skattelyselskaber og skuffeselskaber røget gennem Nordeas filial ved Vesterport i det centrale København, men ingen i Nordeas topledelse eller den daværende ledelse i Finanstilsynet har påtaget sig et ansvar.

Hvordan kunne det ske, at afdelingen for internationale kunder i den markante kobberbelagte bygning tæt på Københavns Hovedbanegård blev stedet, hvor over 260 mere eller mindre suspekte selskaber havde deres konti?

»Vi har haft et vist forsvar mod hvidvask. Men det har helt klart ikke været godt nok. Man har været overdrevent optimistiske i forhold til en kategori af kunder, som banken ikke har i dag,« lyder det fra Nordeas globale risikochef, Julie Galbo, der inden sin ansættelse i Nordea var vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for hvidvask.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dengang, da hvidvasken fandt sted, forholdt man sig ikke meget til, hvorfor en kunde fra et eksotisk land med forretningspartnere fra et andet lige så eksotisk land pludselig ville være kunde i Nordea i Danmark.

Man tjekkede måske nok diverse oplysninger - men det haltede nok mere med at forholde sig til dem.

Den omstridte Nordea-afdeling på Vesterbro, International Branch, lukkede i 2014. Men det skulle været sket tidligere, erkender Julie Galbo i dag, der altså ikke formåede at gribe ind i sin egenskab af vicedirektør i Finanstilsynet frem til 2014.

»Det havde nok været hensigtsmæssigt at afvikle International Branch hurtigere, end det skete,« siger hun.

Hvis nogen har et ansvar, er det den daværende ledelse.

Hvem har ansvaret?

»Hvis nogen har et ansvar, er det den daværende ledelse.«

Hvad har Nordea gjort for at forhindre, at sådan noget her sker igen?

»Vi har arbejdet med at ændre vores kultur, og vi har bygget vores forsvar op siden dengang, så alle rådgivere er trænet i at genkende tegn på hvidvask. Det er ikke perfekt, men det er meget bedre, end det var tidligere.«

Kravene var nogle helt andre, og hverken lovgivere eller banker var særligt opmærksomme. Det fik vi senere - desværre for sent.

Hvad med de udenlandske filialer? Både Luxembourg og Rusland har været i søgelyset.

»Vi er ved at afvikle vores aktiviteter i Luxembourg, hvor vi i løbet af i år regner med at aflevere vores banklicens. Vi vil fortsat være til stede i Rusland, men kun for at servicere nordiske kunder, som er dem, vi synes, vi kan lære tilstrækkeligt at kende til at kunne bekæmpe hvidvask.«

»Der er sket meget siden 2014, hvor vi lukkede International Branch. Vi plejer at sige, at vi har været på en modenhedsrejse.«

Hvad skal det sige?

»Efter murens og Sovjetunionens fald var der en begejstring for at samarbejde med Rusland og indlemme landet i Vesten. Vi var alle meget interesserede i at lave forretning i landene mod øst, men vi havde ikke samme forståelse for hvidvask, som vi har i dag.«

»Kravene var nogle helt andre, og hverken lovgivere eller banker var særligt opmærksomme. Det fik vi senere - desværre for sent. Men der må ikke være tvivl om, at vi i dag er meget bevidste om vores ansvar og tager vores opgave meget alvorligt,« siger Julie Galbo, der altså var øverst ansvarlig for hvidvask i Finanstilsynet i dele af den periode, hvor de suspekte pengestrømme gennemsyrede Nordeas filial ved Vesterport.

Du sad selv som øverst ansvarlig for netop bekæmpelsen af hvidvask i din tid i Finanstilsynet - kunne du have opdaget sagen her, mens du arbejdede som vicedirektør i Finanstilsynet?

»Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse for dig, at jeg på grund af min tavshedspligt må henvise spørgsmål om Finanstilsynet til Finanstilsynet.«