»Det er ærgerligt, at de lukker, og jeg kunne godt tænke mig at hjælpe dem dernede i basaren, enten ved at overtage det eller ved at hjælpe til med det.«

Sådan lød det tilbage i december, da rigmanden Tahir Siddique kastede sig ind i kampen for at redde Bazar Fyn fra lukning.

Det lykkedes dog ikke, og nu er det endegyldigt slut for Bazar Fyn, hvis mange butikker, grønthandlere og slagtere altså må dreje nøglen om.

Det skriver Fyens.dk.

Bazar Fyn i Odense.
Bazar Fyn i Odense. Keld Navntoft

'Som meddelt tidligere skal Bazaren desværre lukke,' lyder det i det brev, som lejere i Bazar Fyn torsdag modtog fra ejendomsselskabet Olav de Linde.

Yderligere står der i brevet, at lejerne skal forlade Bazar Fyn senest den 14. januar 2020.

Ejendomsselskabet takker desuden for mange gode år og beder om lejernes forståelse.

Det ærgrer Tahir Siddique, at Bazar Fyn ikke stod til at redde.

Prins Joachim ved åbningen af Bazar Fyn i Odense. Bazaren er 7000 m d. 2. markedsplads der rummer d. 65. forretninger og restauranter hvor danskere af alle nationaliteter kan mødes og handle.
Prins Joachim ved åbningen af Bazar Fyn i Odense. Bazaren er 7000 m d. 2. markedsplads der rummer d. 65. forretninger og restauranter hvor danskere af alle nationaliteter kan mødes og handle. Keld Navntoft

Rigmanden siger til Fyens.dk, at han synes, at det især er synd for de lejere, der har været med, siden basaren åbnede for 12 år siden.

Han påpeger dog også, at Olav de Linde gennem flere år har haft problemer med at inddrive husleje, på trods af at basarens lejere ifølge Tahir Siddique har drevet deres butikker godt.

Derfor er det, også ifølge Siddique, ikke lejerne, der er problemet, men de personer, der har drevet Bazar Fyn.

»De har betalt deres husleje til tiden til en person, der ikke har betalt den videre. De har drevet deres butikker godt, ellers ville de ikke være her efter 12 år, så det er mildt sagt pisseærgerligt, at lukningen af Bazar Fyn får så store konsekvenser for dem,« siger han til Fyens.dk.