Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Arla har smidt penge i et mejeri i Tyskland. Og det er ikke håndører, der er tale om.

Arla har investeret 1,4 milliarder kroner i at udvide deres mejeri i Pronsfeld i Tyskland.

Mejeriet i Pronsfeld er Arlas største mejeri, og investeringen er virksomhedens største enkeltstående investering i et mejeri til dato. Det skriver Daglivarehandlen.

»Som led i vores Future26-strategi vil vi styrke og udvide vores forretning på internationale markeder,« siger Peder Tuborgh, der er CEO for Arla Foods, til mediet.

Her ses mejeriet i Pronsfeld i Tyskland. Foto: Thomas Frey/AP/Ritzau Scanpix
Her ses mejeriet i Pronsfeld i Tyskland. Foto: Thomas Frey/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Investeringen sker primært for at øge produktionen af næringsrig mælkepulver.

Det er mælkepulverets lange holdbarhed, der gør det særligt velegnet til det internationale marked.

Peder Tuborgh nævner Mellemøsten, Vestafrika og Sydøstasien som mulige markeder, hvor efterspørgslen på billige og nærende mejeriprodukter er i høj kurs.

Opførelsen af produktionsanlægget startede i 2019. I skrivende stund beskæftiger mejeriet i Pronsfeld omkring 1000 medarbejdere og producerer mejeriprodukter til omkring 70 lande i hele verden.

Andre læser også