Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Han er Danmarks andenrigeste mand, og nu er Anders Holch Povlsen igen også kåret som Skotlands rigeste mand.

Det fremgår af en opgørelse lavet af mediet The Sunday Times.

Den 49-årige Bestseller-milliardær topper listen med en formue på cirka 57 milliarder kroner.

Han har formået at øge sin formue med omtrent 4,4 milliarder kroner siden 2021. Listen er lavet ud fra 'identificerbar' formue, hvilket betyder, at den er baseret på offentlige tilgængelige oplysninger.

Hvad de forskellige milliardærer har på bankbogen indgår altså ikke i regnestykket.

Udover at være Skotlands rigeste person, er Anders Holch Povlsen også den person, der ejer mest land. Hele 890 kvadratkilometer land ejer han.

Det er især i det skotske højland, at Holch Povlsen har købt stort ind, hvor han har været meget engageret i at gendanne den vilde natur.

Holch Povlsens formue, når det ikke kommer til ejendomme i Skotland, ligger hovedsageligt i tøjfirmaet Bestseller og derudover i hans 25 procents ejerandel i det britiske tøjfirma Asos.

B.T. kunne i november 2021 fortælle, at Holch Povlsen under corona samlet set havde formået at øge sin formue med 89 milliarder kroner.

Hvordan det lod sig gøre, kan du læse her.

Andre læser også