Nøjagtigt som sin europæiske kollega i Den Europæiske Centralbank har chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, et mål om at holde inflationen på et niveau omkring to procent.
Men hvor det er lykkedes for formand for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde at få de årlige forbrugerprisstigninger i eurozonen ned på det ønskede niveau, ser det noget anderledes ud i USA.
I den seneste opgørelse fra december lød tallet på 2,7 procent, og dermed har man siden februar 2021 - altså i fem år - ligget over den magiske toprocentsgrænse.
Fredag kommer der nye inflationstal, men de ændrer formentlig ikke ved det overordnede billede, vurderer Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.
Han konstaterer, at præsident Donald Trump indtil videre har haft svært ved at indfri sit valgløfte om at få styr på prisudviklingen.
- At det forholder sig sådan, kan han i høj grad takke sig selv for. Hans egen politik og særligt toldstigningerne har nemlig på ingen måde gjort vejen til en væsentligt lavere inflation nemmere, siger Jagd.
Når toldsatserne er med til at øge inflationen, skyldes det, at tolden lægges oven i prisen på importerede varer og dermed forstærker prisstigningerne.
Det spænder igen ben for de rentesænkninger, som Trump mange gange har efterlyst fra Powells side.
For hvis renterne sænkes, får forbrugerne flere penge mellem hænderne, og så øges efterspørgslen, hvilket normalt får priserne til at stige.
Det er også det, der har holdt centralbanken fra i højere grad at efterkomme Trumps ønske, men Philip Jagd er spændt på, hvad der sker, når Powell træder af ved udgangen af maj og formentlig afløses af Kevin Warsh.
- Blandt kandidaterne til posten som ny Fed-formand blev Warsh anset som en, der havde mere fokus på at dæmpe prisstigningerne end på at sænke renterne.
- Her må tiden jo vise, om det så også bliver tilfældet, eller om han vil være mere tilbøjelig til at give efter for presset fra Trump, siger aktiechefen.
/ritzau/