Virksomheden Ambu, som producerer medicinsk udstyr, slanker ledelsen.

Det skriver Medwatch.

To direktører er således blevet afskediget. Fremover vil der i alt sidde otte ledere rundt om bordet.

Fyringerne gælder Måns Barsne, der stod for medikoselskabets udviklingsafdeling, samt salgschef Sevinc Özdogan.

Fremover bliver det marketingdirektøren Bassel Rifau, som skal styre Ambus markeder uden for USA.

Udover fyringerne har nok en direktør valgt at stoppe frivilligt.

Henrik Ankjær, der var direktør for Ambus Globale drift, har efter 35 år i firmaet besluttet sig for, at det er tid til at gå på pension.

Sidste år i maj skiftede den danske virksomhed topchef.

Juan Jose Gonzalez stoppede således og blev erstattet af Britt Meelby Jensen.

I de tre år, hvor Gonzalez stod i spidsen, var Ambu syv gange nødt til at nedjustere sine forventninger til de økonomiske resultater.

Nedturen for aktien fortsatte dog gennem 2022, og i november sidste år sagde Britt Meelby Jensen, at Ambu tidligere havde været for optimistiske omkring fremtidsudsigterne

Derfor ville virksomheden fremover fokusere på færre projekter.