I Europas største kobberproducent Aurubis befinder man sig lige nu i det, der bedst kan betegnes som en choktilstand.
Firmaet har nemlig fundet ud af, at der mangler metaller til flere hundrede millioner euro i deres varebeholdning.
Og desværre mistænker Aurubis, at det hverken er et tilfælde eller en teknisk fejl. Nej, de frygter, at de har fået en større svindelsag.
Det skriver Finans.
Aurubis mistænker, at der er sket en større sammensværgelse mellem leverandører og ansatte, der altså sammen har svindlet virksomheden for flere hundrede millioner.
Det skulle være sket på den måde, at specifikke leverandører har løjet med detaljer om det skrot, de har leveret til Aurubis, og det har enkelte medarbejdere været med til at dække over.
Nyheden om svindelmistanken kom ud tidligere på ugen, og der gik ikke lang tid, før Aurubis' aktie styrtdykkede med 17 procent.
Aurubis er tysk og blev stiftet i 1866.