Et faldende folketal og en aldrende befolkning vil presse den grønlandske økonomi i fremtiden.
Det skriver Nationalbanken i en analyse af den grønlandske økonomi.
- Robustheden af de offentlige finanser er udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, skriver Nationalbanken.
- Det indebærer blandt andet øget pres på udgifter til sundhed og ældreområdet.
Ved indgangen til 2026 er der i Grønland godt 38.000 personer mellem 18 og 66 år. Det antal forventes at ligge på knap 31.000 i 2050.
Det svarer til et fald på næsten 20 procent.
Der er allerede på nuværende tidspunkt sket en opbremsning i væksten i den grønlandske økonomi.
Bruttonationalproduktet (bnp) steg med 0,8 procent i 2024 og 0,2 procent i 2025.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands - eller en regions - økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
Opbremsningen i væksten er blandt andet resultatet af, at udbygningen af landets infrastruktur i form af lufthavne er ved at blive afsluttet.
Derudover har man ikke startet nye, store projekter inden for energiforsyning endnu, påpeger Nationalbanken.
Landets offentlige finanser er i øvrigt blevet "overraskende kraftigt forværret" sidste år.
- Likviditeten i landskassen faldt til et kritisk lavt niveau i andet halvår. Som konsekvens indeholder finansloven for 2026 nødvendige finanspolitiske opstramninger, konkluderes det i analysen.
Grønland har nogle budgetrammer, landet skal overholde, og de er ifølge Nationalbanken blevet udnyttet til tæt på grænsen i flere år.
Det betyder, at landet reelt ingen buffer har haft til at håndtere en forværring i de offentlige finanser i 2025.
- Likviditeten i landskassen faldt under det niveau, der vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne håndtere større udsving i indtægter og udgifter uden at skulle optage lån, lyder det.
/ritzau/