Brevet – som B.T. modtog i forbindelse med Emilie Meng-podcasten sidste sommer – er blevet afhentet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efter modtagelsen af brevet har politiet foretaget en række nye efterforskningsskridt i den omfattende og uopklarede sag om drabet på 17-årige Emilie Meng.

I første afsnit af anden sæson af podcasten 'Emilie Meng Mysteriet – De Mistænkte', som du kan høre herunder, bliver brevet læst op i dets fulde længde.

Brevet, som blev leveret til B.T. under mystiske omstændigheder, er skrevet af en anonym person og rummer oplysninger om sagen, der ikke tidligere har været fremme i offentligheden.

I første sæson af podcasten, som blev sendt i sommeren 2019, efterlyste B.T. henvendelser fra personer med viden om sagen, og en nat i august 2019 blev et mystisk brev fundet ved indgangspartiet til Berlingske Media, hvor B.T. har til huse.

Brevet består af to udprintede A4-sider, og personen, der har skrevet det, hævder at have en helt særlig viden om det uopklarede drab.

B.T. har i månedsvis forsøgt at få be- eller afkræftet oplysningerne i brevet.

Politiet bad om originalen

Undervejs er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev forelagt en kopi af brevet, hvis indhold fik politiet til at bede B.T. om at få originalen udleveret.

Søndag den 11. august 2019 blev der i løbet af natten skubbet et brev ind under døren til B.T. Brevet var anonymt, men indeholdt oplysninger om Emilie Meng-sagen.
Søndag den 11. august 2019 blev der i løbet af natten skubbet et brev ind under døren til B.T. Brevet var anonymt, men indeholdt oplysninger om Emilie Meng-sagen. Foto: Jonas Kuld Rathje
Vis mere

Efter grundig overvejelse besluttede ledelsen på B.T. at udlevere brevet til politiet – blandt andet ud fra den begrundelse, at brevskriveren hævder allerede at have talt med politiet.

'Jeg henvender mig til politiet med oplysningerne. Men er meget i tvivl, om politiet tager mig seriøst,' skriver den anonyme brevskriver.

En uge efter, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde bedt om lov til at hente det originale brev, ankom en betjent i civil til Berlingske Media.

Han besigtigede indgangspartiet, hvor brevet var skubbet ind mellem to skydedøre, og derefter blev han ført op til det sted på B.T., hvor brevet blev opbevaret.

Corona Camping, der ligger i nærheden af Regnemarks Bakke, hvor liget af Emilie Meng blev fundet den 24. december 2016, bliver nævnt flere gange i brevet fra den anonyme.
Corona Camping, der ligger i nærheden af Regnemarks Bakke, hvor liget af Emilie Meng blev fundet den 24. december 2016, bliver nævnt flere gange i brevet fra den anonyme. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Betjenten iførte sig gummihandsker og mundbind, hvorefter han nænsomt samlede brevet op og lagde det i en gennemsigtig pose til bevissikring.

Hvorfor, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønskede den fysiske kopi af brevet, er uvist.

Politidirektør Lars Harvest har ikke ønsket at stille op til et lyd-interview til B.T.s podcast.

I et skriftligt svar takker han dog for brevet, 'som har givet anledning til en række efterforskningsmæssige tiltag'.

Politidirektør i Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Lars Harvest.
Politidirektør i Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Lars Harvest. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

Hvorfor ville I gerne have brevet?

'Vi er naturligvis altid yderst interesseret i alle de oplysninger, vi kan få, til brug for efterforskningen. I efterforskningen af straffesager er det ofte små og ofte lidt tilfældige oplysninger fra borgerne, der direkte eller indirekte fører til gennembrud og opklaring.'

Har du oplysninger i sagen, kan du sende en mail til meng@bt.dk.

Hvis du ikke har hørt første sæson af 'Emilie Meng Mysteriet', kan du gøre det HER.