Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Ja, hvor skal man næsten starte.
Der blev scoret hele 18 mål i dagens fire kampe ved EM, og du kan se dem alle i toppen af artiklen.
Spanien tromlede hen over Slovakiet og vandt 5-0. Her var den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka i en uheldig hovedrolle, da han lavede et gigantisk drop til 1-0. Derudover stod Laporte, Sarabia og Torres for de spanske scoringer, og Kucka ville ikke lade Dubravka blegne, og han lavede deres andet selvmål i kampen. Det er sjældent, at man går videre fra noget som helst med et 5-0-nederlag i bagagen, og det skete heller ikke for Slovakiet.
I kampen mellem Sverige og Polen endte det med en 3-2-sejr til Sverige, der ender som nummer et i gruppen, og de skal nu møde Ukraine i 1/8-finalerne. Forsberg og Lewandowski scorede begge to gange, og så troede vi ellers, at det skulle ende 2-2 mellem de to. Men Claesson ville det anderledes og gjorde det til 3-2 dybt inde i overtiden, og så var Lewandowskis drømme-scoring til 2-1 langt fra nok.
I kampen mellem Portugal og Frankrig var det et kombineret Ronaldo/Benzema-show. Begge Ronaldos mål blev lavet på straffespark, og Benzema scorede på et straffespark og en dyb bold. Det var Ronaldos mål nummer fem i turneringen, og han er nu alene på topscorerlisten ved EM. Portugal møder Belgien i 1/8-finalerne og Frankrig møder Schweiz.
Tyskland kom videre på et hængende hår, da de spillede 2-2 efter et regulært drama imod Ungarn. Szalai gjorde det til 1-0 efter 11 minutter, og så skulle Tyskland i gang med at jagte en scoring. Det var først efter en fejl Gulasci, at Havertz kunne sende Allianz Arena i ekstase, men den varede ikke længe. Blot 30 sekunder efter lå den igen nede i kassen hos Tyskland, da Schafer gjorde det til 2-1 på en dyb bold, og så skulle Tyskland jagte igen.
Og jagten viste sig at være succesfuld, da indskiftede Goretzka gjorde det til 2-2, og så var Tyskland videre. De skal møde England på Wembley i 1/8-finalen.
Du kan se samtlige 18 mål i toppen af artiklen.