Sikke en EM-semifinale vi fik denne tirsdag. Italien sikrer sig en plads i finalen efter sejr over Spanien.
Spanien gjorde det dog meget svært for Italien. De startede klart bedst ud, og Italien havde store vanskeligheder i første halvleg.
Italien kom dog bedre ud til anden halvleg, og i det 60' minut sparkede Federico Chiesa bolden flot i mål bag Unai Simon.
Det så længe ud til, at Italien ville køre sejren i hus, men det lavede den indskiftede Alvaro Morata om på, da han i det 80' minut sparkede bolden i mål til 1-1. Sådan forblev stillingen hele vejen igennem den forlængede spilletid, og så skulle det hele afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her trak Italien det længste strå med en sejr på 4-2.
Se højdepunkterne fra det store drama i toppen af artiklen.