Så er EM færdigspillet, og det blev altså Italien, der kan kalde sig europamestre.
Der skulle 120 minutter og en straffesparkskonkurrence til for at kåre vinderen af EURO 2020.
England fik en vaskeægte drømmestart på EM-finalen, da Luke Shaw i kampens andet minut sparkede bolden kontrolleret og sikkert i mål bag turneringens bedste spiller, Gianluigi Donnarumma, som fik overrakt den store pris efter finalen.
I det 67. minut kom forløsningen for Italien. Et hjørnespark skabte stor forvirring i det engelske felt, og efter Pickford havde haft en flot redning, kunne den italienske forsvarsgeneral Bonucci sparke bolden det sidste stykke over stregen.
Da der var spillet 120 minutter, var stillingen stadig 1-1, og derfor skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence. Her vandt Italien med 3-2 i et kæmpe drama.
Se højdepunkterne i toppen af artiklen.