»Vi kørte på gamle russiske landeveje, der var så hullede, at forruden revnede.«

Lars Christiansen fik i 2018 et af sit livs helt store oplevelser, da han rejste til Rusland for at følge det danske landshold ved VM.

Og med sig havde han en helt særlig T-shirt til ære for sin søn, Nikolaj, der er halv russer.

»Nikolajs mor, Olga, er russer, og til VM i Rusland havde jeg denne her bluse på med et billede af Nikolaj på dannebrogsflaget,« fortæller Lars Christiansen, der er dagens vinder i #flagfordanmark.

Lars Christiansen til VM i Rusland.
Lars Christiansen til VM i Rusland. Foto: Privat
Vis mere

Og turen til VM i Rusland blev en af dem, Lars Christiansen sent vil glemme.

»Det var min første udlandstur med landsholdet, og det var helt fantastisk. Det er ikke sidste gang, det sker. Jeg var af sted med en russisk ven, og vi boede i Kasan og tog bilen ned sydpå til Samara,« fortæller Lars Christiansen, hvis kone kommer fra netop Kasan.

Lars Christiansen og hans ven kørte den timelange tur og hundredvis af kilometer i bil til Samara, hvor Danmark skulle spille, og deres tur på de russiske veje vakte opmærksomhed.

»Vi kørte på gamle russiske landeveje, der var så hullede, at forruden revnede. Vi havde dannebrog med i bilen, og folk kom og ville tage billeder, når vi holdt ind,« fortæller Lars Christiansen.

Nikolaj og storesøster Mila.
Nikolaj og storesøster Mila. Foto: Privat
Vis mere

Lars Christiansen er dagens vinder i #flagfordanmark.

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som en del af dækningen af EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet – læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde. De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Foto: Privat
Vis mere

Helle Korsgaard har pyntet neglene til EM, så hun er klar til at heppe på Danmark.

Og Aase Kongsbak er gået all in på flødeskum og jordbær og har bagt en vaskeægte dannebrogskage.

Foto: Privat
Vis mere

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Annine Johansens børn flager for Danmark.
Annine Johansens børn flager for Danmark. Foto: Privat
Vis mere