Lyt til artiklen

Emil Forsbergs mål på straffespark blev kampens eneste, da Sverige slog Slovakiet 1-0 ved EM i fodbold.

Det begynder at se godt ud for Sverige ved EM i fodbold.

Danmarks naboer startede med at spille uafgjort med Spanien, og fredag blev det så til en sejr. Slovakiet blev slået med 1-0 på et straffesparksmål af Emil Forsberg med cirka et kvarter tilbage af kampen.

Det betyder, at Sverige nu har fire point efter to kampe i gruppe E og er godt på vej mod en plads i ottendedelsfinalerne. Slovakiet har tre point. De øvrige hold i gruppen - Spanien og Polen - har henholdsvis et enkelt og nul efter deres første kampe. De mødes lørdag.

epa09282629 Emil Forsberg (C) of Sweden in action against Juraj Kucka (R) of Slovakia during the UEFA EURO 2020 group E preliminary round soccer match between Sweden and Slovakia in St.Petersburg, Russia, 18 June 2021. EPA/Dmitry Lovetsky / POOL (RESTRICTIONS: For editorial news reporting purposes only. Images must appear as still images and must not emulate match action video footage. Photographs published in online publications shall have an interval of at least 20 seconds between the posting.)
epa09282629 Emil Forsberg (C) of Sweden in action against Juraj Kucka (R) of Slovakia during the UEFA EURO 2020 group E preliminary round soccer match between Sweden and Slovakia in St.Petersburg, Russia, 18 June 2021. EPA/Dmitry Lovetsky / POOL (RESTRICTIONS: For editorial news reporting purposes only. Images must appear as still images and must not emulate match action video footage. Photographs published in online publications shall have an interval of at least 20 seconds between the posting.) Foto: Dmitry Lovetsky / POOL
Vis mere

Sverige og Slovakiet mødte hinanden i Sankt Petersborg. Første halvleg bød ikke på særligt opløftende fodbold. De to hold så hinanden an, og spillet var en smule låst.

Sverige havde indledningsvis et lille overtag uden dog at blive farlige, inden Slovakiet frem mod pausen bed en smule fra sig, men ind kom bolden altså ikke.

Efter pausen begyndte det at brænde mere på. Et lille kvarter inde i anden halvleg måtte Martin Dúbravka i Slovakiets mål hive en fantomredning frem for at afværge en svensk scoring.

Det blev starten på en periode med vedvarende svensk pres, og med et kvarter tilbage kom afkastet. Robin Quaison blev nedlagt i feltet af Dubravka, og dommeren pegede på pletten.

Foto: MAXIM SHEMETOV
Vis mere

Emil Forsberg tog sig af forsøget. RB Leipzig-spilleren sendte sikkert bolden i nettet og Sverige på 1-0.

Det fik selvsagt slovakkerne frem på banen, men Marek Hamsík og co. kæmpede med at finde løsningen på, hvordan den svenske defensiv skulle nedbrydes.

Til sidst løb Slovakiet tør for tid.

/ritzau/

Genlæs kampen i LIVE-bloggen her: