Dagens #flagfordanmark-vinder er en rigtig fodboldfamilie.

Og selvom sommerferie også handler om afslapning, er EM-energien helt i top hos familien Paaske. De følger nemlig rigtig godt med i den igangværende slutrunde og hepper naturligvis, når Danmark spiller, og der er skruet helt op for EM på deres sommerferie.

Under ottendedelsfinalen mod Wales havde de pyntet deres lille feriested i Jesperhus op til et brag af en EM-fest.

»Landsholdet skal have al den opbakning, vi overhovedet kan give dem hjemmefra. De imponerer fra gang til gang. De fortjener det,« fortæller Charlotte Paaske.

Lærke på fire år og Theo på syv.
Lærke på fire år og Theo på syv. Foto: Privat
Vis mere

Familien Paaske består udover mor Charlotte af far Søren, Theo på syv år og Lærke på fire, og de har alle spillet fodbold på flere forskellige niveauer.

Når Danmark ikke er i aktion, følger familien godt med i resten af slutrunden.

»Vi elsker at heppe på de danske drenge og følge holdet, når EM står på. Vi ser pressemøder og følger godt med i alle kampe,« fortæller Charlotte Paaske.

Charlotte Paaske og familien er dagens vinder i #flagfordanmark.

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som en del af dækningen i EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Foto: Privat
Vis mere

Gaia på ni år har pyntet sine negle med små dannebrogsflag.

Og Stephanie Græsdals lille datter er klædt på til kamp!

Foto: Privat
Vis mere

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Foto: Privat
Vis mere