Ståle Solbakken, FCK-manager og en af BT's faste klummeskrivere under sommerens EM, var på ingen måde imponeret over det, han så fra Sverige i holdets første EM-kamp i aftes.

Allerede i sin første klumme inden EM-slutrunden var Solbakken inde på, hvordan Sverige mon ville bruge Zlatan Ibrahimovic, og om holdet ville formå at fremstå med en skarp organisation. Den klumme kan du læse her:

Indsatsen i den første gruppekamp mod Irland skuffede Ståle Solbakken voldsomt. Den endte 1-1.

»I min første klumme var jeg inde på, hvordan Zlatan vil optræde i dette EM. Ville det blive et Sverige, der, som i store dele af kvalifikationen, hviler på Zlatan og en løs organisation og langt fra det, vi kan forlange? Eller ville det blive som mod Danmark i november med god omtanke og en organisation og med en Zlatan, som kan koncentrere sig om at være topangriber?,« skriver Solbakken og svarer selv:



»Desværre for os nordboere blev det mest det første før den irske scoring, og indtil da var Sveriges præstation vel turneringens svageste. Efter målet blev det derimod bedre og med en farligere Zlatan, der var der, hvor han bør være - tættere på modstanderens mål. Det gav uafgjort og en kampafgørende aktion fra Zlatan, og nu lever håbet for vores naboer.«

Du kan læse hele Solbakkens klumme i dagens udgave af BT, hvor han også kommer ind på, at mange af de store nationer indtil videre har udstillet et forsvarsspil, der er noget ringere end deres angrebsspil.