Lyt til artiklen

Den italienske målscorer Lorenzo Insigne blev afgørende med sine fortryllende evner med bolden mod Belgien.

Den ene semifinale ved EM bliver et rent sydeuropæisk opgør mellem fodboldmastodonterne Italien og Spanien.

Det står klart, efter at Italien fredag aften vandt 2-1 over Belgien, mens Spanien tidligere på dagen slog Schweiz.

Fredagens bedste kamp blev Italien mod Belgien, som også var to af de hold, der forud for EM blev udråbt til nogle af de største titelbejlere.

Italien spillede en omgang inspirerende og underholdende fodbold med højt pres og en masse bevægelse.

Italy's midfielder Marco Verratti (top) fouls Belgium's midfielder Youri Tielemans (bottom) to earn a yellow card during the UEFA EURO 2020 quarter-final football match between Belgium and Italy at the Allianz Arena in Munich on July 2, 2021. (Photo by ANDREAS GEBERT / POOL / AFP)
Italy's midfielder Marco Verratti (top) fouls Belgium's midfielder Youri Tielemans (bottom) to earn a yellow card during the UEFA EURO 2020 quarter-final football match between Belgium and Italy at the Allianz Arena in Munich on July 2, 2021. (Photo by ANDREAS GEBERT / POOL / AFP) Foto: ANDREAS GEBERT
Vis mere

Det havde Belgien svært ved at håndtere, og det var italienerne, som i lange perioder indtog en styrende rolle.

Det gav bonus efter en halv time, hvor midtbanespilleren Nicolò Barella maste sig igennem det belgiske forsvar og hamrede bolden i nettet til 1-0.

Kort før pausen viste Lorenzo Insigne flot boldkunst, da han driblede op ad banen og forbi et par belgiere, før han krøllede bolden i det lange hjørne til 2-0.

Belgierne virkede slagne, men fik en livline på et straffespark, da Jeremy Doku faldt i feltet i høj fart efter et skub af den italienske back Giovanni Di Lorenzo.

Romelu Lukaku tog sig meget sikkert af det efterfølgende straffespark og reducerede dermed til 1-2 i tillægstiden af første halvleg.

I anden halvleg pressede Belgien hårdt på for en udligning, og den var tæt på i flere omgange.

Italy players celebrate victory as Belgium players react at the end of the UEFA EURO 2020 quarter-final football match between Belgium and Italy at the Allianz Arena in Munich on July 2, 2021. (Photo by ANDREAS GEBERT / POOL / AFP)
Italy players celebrate victory as Belgium players react at the end of the UEFA EURO 2020 quarter-final football match between Belgium and Italy at the Allianz Arena in Munich on July 2, 2021. (Photo by ANDREAS GEBERT / POOL / AFP) Foto: ANDREAS GEBERT
Vis mere

Lukaku fik en stor chance tæt på mål ved bageste stolpe efter en time, men med ryggen til fik backen Leonardo Spinazzola med det ene ben forhindret afslutningen i at gå i mål.

Kort efter manglede Lukaku nogle få centimeter i højden til at kunne heade bolden i mål fra tæt hold.

Begge trænere forsøgte sig med flere udskiftninger i anden halvlegs slutfase.

Belgiens Nacer Chadli kom blandt andet på banen efter 69 minutter, men han måtte fem minutter senere lade sig udskifte med en skade.

Italien blev også ramt af en slem skade, da Spinazzola gik i stykker fem minutter efter Chadli.

I slutminutterne forsøgte Belgien igen at presse på for en udligning, men idéerne og kreativiteten var der ikke, og holdet savnede den skadede profil Eden Hazard.

I semifinalen skal Italien nu møde Spanien. Den kamp spilles tirsdag på Wembley i London.

/ritzau/

Genoplev begge kampe fra fredagen i LIVE-bloggen her: