Det engelske medie The Independent har lavet lidt af en brøler.

Mediet har lavet rangering af de fedeste landsholdstrøjer til det kommende EM – og hvilke der bør ramme skraldespandens bund.

Her bliver de danske landsholdstrøjer slagtet fuldstændigt, og hjemmebanetrøjen ender på horribel en 39.-plads ud 48 mulige, mens udebanetrøjen ender på en flad 30.-plads.

Men der er bare et problem med rangeringen. Det er slet ikke den trøje, som Danmark bruger ved dette EM, det engelske medie har vurderet.

Foto: Screenshot fra The Independents hjemmeside
Vis mere

The Independent har i stedet formået at finde VM-trøjen fra 2018 frem og bedømme den med følgende tekst.

»Det ligner en meget generisk trøje, man køber for prosoccerUK (discount sportsbutik, red.) for at spille amatørbold, men det ikoniske Hummel-mærke redder trøjen fra en fuldstændig katastrofe.«

Det er grunden til den lave placering.

Dog går det lidt bedre for udebanetrøjen, som rent faktisk er den rigtige trøje.

Den får beskrivelsen: »Fin. Pæn. Pæn. Fin.«

Ifølge DBU og Hummel er den danske landsholdstrøje inspireret af hjemmebanetrøjen fra EM i 1984.

I trøjens mønster kan man finde lydbølgerne fra den danske nationalmelodi 'Der er et Yndigt Land', som bevæger sig hen over trøjen.

Ikke nok med at Danmark bliver mere eller mindre bliver slagtet af det britiske medie. Det er ovenikøbet den svenske udebanetrøje, som har fået førstepladsen i deres rangering …