Schweiz slog Tyrkiet 3-1, hvilket betyder at Danmark ikke kan overhale dem i 3'er regnskabet, da Schweiz har fire point.

Italien slog Wales med 1-0, og de to hold går videre som nummer et og to i gruppe A, hvor Schweiz blev treer.

Italien besejrede søndag aften Wales med 1-0 og sikrede sig førstepladsen i gruppe A ved fodbold-EM.

Som et plaster på såret holder Wales dog fast i andenpladsen i gruppen og avancerer dermed også til ottendedelsfinalerne.

Foto: RYAN PIERSE
Vis mere

Det sker, fordi Schweiz' 3-1-sejr over Tyrkiet i den anden kamp i gruppen søndag aften ikke var nok for schweizerne til at indhente forskellen i målscoren, selv om de slutter på fire point ligesom Wales.

I stedet skal Schweiz krydse fingre for, at holdet bliver blandt de fire bedste treere, der også går videre, mens tyrkerne nu kan pakke deres fodboldstøvler og rejse hjem fra EM.

Dermed står det klart, at Italien i ottendedelsfinalen skal møde toeren i gruppe C, som bliver en direkte duel mellem Ukraine og Østrig, på lørdag i London.

Men vigtigere - set med danske briller - skal Wales som toer i gruppe A møde toeren i gruppe B, som kan blive Danmark, lørdag klokken 21 i Amsterdam.

Foto: DARKO VOJINOVIC
Vis mere

Danmark kæmper for EM-avancement og en mulig andenplads i sin gruppe mandag aften mod Rusland.

Schweiz var tvunget til at tage en storsejr over Tyrkiet for at indhente fire mål på Wales, hvis holdet skulle sikre sig andenpladsen i gruppe A.

Den opgave tog schweizerne alvorligt, og allerede efter seks minutter sendte Haris Seferovic holdet i front på det olympiske stadion i Baku.

20 minutter senere fordoblede Xherdan Shaqiri føringen med en perle af et mål fra kanten af feltet.

Foto: OZAN KOSE
Vis mere

Også den schweiziske keeper i kampen, Yann Sommer, skal fremhæves for flere flotte redninger undervejs.

Desværre for schweizerne var Sommer ikke i nærheden af bolden, da Irfan Kahveci scorede tyrkernes første mål i slutrunden og reducerede.

Kort efter kom der dog atter spænding om andenpladsen, da Shaqiri med sin anden scoring i kampen afsluttede et fint kontraangreb.

Med godt ti minutter igen sendte Granit Xhaka et frispark på stolpen, og kort efter lignede det, at Arsenal-spillerne blev snydt for et straffespark, men Schweiz måtte nøjes med 3-1-sejren.

Foto: OZAN KOSE
Vis mere

I Rom stod Matteo Pessina for Italiens første mål efter et frispark, som Marco Verratti sendte hårdt ind i feltet. Pessina snittede bolden med skinnebenet, og sendte den forbi en chanceløs Danny Ward i det walisiske mål.

Målet blev fejret, som havde italienerne vundet EM.

Ti minutter inde i anden halvleg blev opgaven med at køre sejren hele vejen i hus endnu nemmere for italienerne, da Wales' Ethan Ampadu fik vist det røde kort for en grov tackling.

Det blev dog ikke til flere scoringer i kampen, men 1-0-sejren var også nok for Italien.

/ritzau/

Genlæs begge kampe i LIVE-bloggen her: