Et minut fyldt med klapsalver fra 25.000 tilskuere som en flot hyldest til en mand – Christian Eriksen.

Det er, hvad der netop har fundet sted i Parken, hvor Danmark lige nu møder Belgien ved EM. Den rørende hyldest til Christian Eriksen fandt helt præcist sted i det tiende spilleminut.

Og det var ikke kun tilskuerne, der klappede. Det gjorde de 22 spillere – nogle med tårer i øjnene – på banen, udskiftningsspillerne, de to landstrænere, dommerne og stabsmedlemmerne for de to hold ligeledes.

Der kan du tale om at stå sammen. En for alle, alle for en! Det er, hvad fodbold kan.

Der har været kærlighed i luften hele dagen.
Der har været kærlighed i luften hele dagen. Foto: Wolfgang Rattay / POOL
Vis mere

Du kan se hele det smukke og rørende øjeblik i videoen, som er øverst i denne artikel.

Følelserne sad naturligvis uden på tøjet inden kampen blev fløjtet op, hvor flere af de danske spillere havde svært ved at holde tårerne tilbage under nationalmelodien, mens Simon Kjær tydeligt sank en klump.

Men der er højst sandsynligt aldrig blevet udført smukkere – med stor hjælp fra de 25.000 mennesker i Parken.

Christian Eriksens hyldest kommer selvfølgelig på baggrund af den forfærdelige ulykke, der ramte landsholdsstjernen i lørdags. Heldigvis har alle meldingerne efterfølgende været positive.

Det var i første omgang Danmarks fans, som meldte ud, at man ville hylde Eriksen i det tiende spilleminut. Herefter fortalte den belgiske stjerne Romelu Lukaku, at Belgien ville sparke bolden ud og følge trop.