»Hold da kæft... undskyld udtrykket.«

Ordene kommer fra den danske fodboldkommentator Per Frimann, der onsdag aften kommenterede kampen mellem Frankrig og Portugal på Viaplay.

Her blev den mangeårige kommentator vidne til en rystende aktion af den franske landsholdsmålmand Hugo Lloris, der begik et voldsomt straffespark på Portugals Danilo Pereira.

Den portugisiske midtbanespiller blev nemlig sendt fuldstændig til tælling, fordi Lloris slog ham direkte i ansigtet, da han totalt mistimede sit indgreb i feltet.

Hugo Lloris begår straffespark på Danilo.
Hugo Lloris begår straffespark på Danilo. Foto: Tibor Illyes / POOL
Vis mere

Herefter lå den 29-årige portugisiske stjerne og ømmede sig gevaldigt, hvorefter Portugals lægepersonale måtte haste ind på banen.

I mellemtiden begyndte flere af de franske stjerner at brokke sig til kampens spanske dommer, Antonio Mateu Lahoz. Til stor undren for Per Frimann og kommentatormakkeren Jonas Schwartz.

»Det er meget, meget voldsomt. Der er kæmpe straffespark. Jeg kan slet ikke forstå, at de brokker sig over det,« lød det fra sidstnævnte, der blev bakket op af sin medkommentator:

Jaja, er du sindssyg, det er voldsomt!«

Danilo blev sendt til tælling efter slaget i ansigtet.
Danilo blev sendt til tælling efter slaget i ansigtet. Foto: HUGO DELGADO
Vis mere

Foruden et gult kort til den franske anfører resulterede straffesparket i en 1-1-scoring af Cristiano Ronaldo.

Kampen mellem Frankrig og Portugal endte 2-2, som betød, at begge nationer gik videre fra gruppen sammen med Tyskland.