EM-kvalifikationen står for døren, og landstræner Kasper Hjulmand har udtaget truppen.

Men en skade sætter en stopper for muligheden for, at Victor Kristiansen får spilletid. Og derfor har man været nødsaget til at ringe efter en erstatning.

I stedet bliver det den erfarne Jens Stryger Larsen, som indtræder i truppen.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

Jens Stryger Larsen er blevet udtaget til landsholdet.
Jens Stryger Larsen er blevet udtaget til landsholdet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

'God bedring til VK – og vi glæder os til at se dig, Stryger,' skriver DBU.

Til mediet Leicester Mercury siger Leicester-træneren Brendan Rodgers, at Victor Kristiansen mod forventning ikke er blevet klar efter den ankelskade, som har plaget ham på det seneste.

»Han (Kasper Hjulmand, red.) håbede sikkert, ligesom vi gjorde, at Kristiansen ville blive klar til at spille. Jeg har ikke snakket med Kasper eller haft kontakt med ham,« lyder det fra Rodgers.

Han slår yderligere fast, at den 20-årige danske back skal blive i England under landskampsterminen for at komme sig over skaden.

»Vi håbede alle sammen efter bulletinerne fra vores lægestab, at han ville blive klar. Men som denne uge er forløbet, bliver det desværre ikke tilfældet«, siger Rodgers.

Viktor Kristiansen kommer ikke i aktion for landsholdet i denne omgang.
Viktor Kristiansen kommer ikke i aktion for landsholdet i denne omgang. Foto: ANDREW BOYERS
Vis mere

I stedet bliver det som sagt den erfarne back, Jens Stryger Larsen, som får pladsen. Jens Stryger Larsen var også med til VM i 2022, og har sin dagligdag i tyrkisk fodbold, hvor han tørner ud for Trabzonspor.

Danmark møder Finland og 23. marts i Parken og tre dage senere gæster Hjulmand og co. Kasakhstan. Det er de to første kampe i EM-kvalifikationen.