EM bliver et af de helt store højdepunkter i sommeren 2021.

København skal være værtsby med hele tre danske kampe og det er ikke kun i Parken, at der kommer til at være fodboldfest.

For Ofelia Plads og nu Øksnehallen bliver de to steder i København, med en masse udendørsaktiviteter og storskærmsvisning af de danske kampe, det skriver DBU i en pressemeddelelse.

Ofelia Plads bliver under turneringens 31 dage omdannet til et byrum i byen med madboder, barer og daglige aktiviteter, mens området ved Øksnehallen viser alle EM-kampe på storskærm. Også på Ofelia Plads vil der blive storskærmsvisninger af EM-kampene.

Det danske landshold synger nationalsangen før venskabslandskampen Danmark mod Færøerne på MCH Arena i Herning , 7. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Det danske landshold synger nationalsangen før venskabslandskampen Danmark mod Færøerne på MCH Arena i Herning , 7. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det bliver dog med et lidt mere begrænset antal publikum end først antaget.

Kapaciteten bliver ca. 3000 mennesker på Ofelia Plads; 500-1000 mennesker ved storskærmsvisninger samt op til 1200 mennesker ved Øksnehallen.

Lene Kryger, Managing Director for EURO 2020 i København, er glad for, at det er lykkedes at sikre den folkelige del af værtskabet i samarbejde med de danske myndigheder:

»Vi er rigtig glade for, at vi i tæt og godt samarbejde med myndighederne har fundet en løsning for afvikling af både storskærmsvisninger og aktiviteterne på Ofelia Plads, der overholder retningslinjerne for større, udendørs events,« siger Lene Kryger.

Sådan så det ud, da Danmark i efteråret 2019 kvalificerede sig til slutrunden på hjemmebane, der senere blev flyttet fra 2020 til 2021.
Sådan så det ud, da Danmark i efteråret 2019 kvalificerede sig til slutrunden på hjemmebane, der senere blev flyttet fra 2020 til 2021. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kevin Helsinghof, Kommerciel Direktør for DGI Byen og Øksnehallen er også tilfreds:

»Vi er utrolig stolte over, at UEFA og DBU har kigget vores vej og gør os til en del af en begivenhed, der er så vigtig for fællesskabet og byen. Vores mission er at skabe Danmarks største udendørs sportsbar lige midt i Kødbyen – under ordnede og trygge forhold og efter gældende restriktioner selvfølgelig.«

De gældende restriktioner gør, at det ikke er muligt at lave storskærmsvisning på Rådhuspladsen og andre fanarrangementer i byen, som det ellers var planlagt.

Og om hvordan det kommer til at kunn elade sig gøre, er ved at falde på plads.

»Vi er glade for og lettede over, at vi nu endelig har fået en bekræftelse på, at der kan afholdes storskærmsvinger af alle EM-kampe ved Øksnehallen og på Ofelia Plads. Vi er ved at lægge sidste hånd på logistikken på Ofelia Plads med fokus på vores gæsters sikkerhed og tryghed. Derfor forventer vi også, at storskærmsvisningerne på Ofelia Plads bliver med en billetordning. Vi ved, at Øksnehallen tilbyder en billetordning for de 1200 fans, som pladsen kan rumme med de nuværende restriktioner,« fortæller Lene Kryger, Directing Manager for EURO 2020 i København til B.T.

»Hvis de sene kampe går i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, lader vi naturligvis folk blive til kampen er færdigspillet.«