Statsminister Mette Frederiksen så også med, da Christian Eriksen på uhyggelig vis kollapsede midt i Danmarks første kamp under EM.

»Den bedste melding, der nogensinde er givet på et fodboldstadion, er den, som kom lørdag aften: At Christian Eriksen er vågen og hans tilstand stabil,« skriver hun på Facebook.

Danmark spillede mod Finland, og det var tydeligt, at alle både på banen og tribunen var i chok. Det samme var danskerne foran tv-skærmen. Det er senere meldt ud, at Eriksen er i stabil tilstand og vågen.

Kampen blev genoptaget klokken 20.30 lørdag.

Eriksen holdkammerater under episoden.
Eriksen holdkammerater under episoden. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Før vi kunne drage det kollektive lettelsens suk, havde hele Danmark – børn som voksne – haft den meget voldsomme oplevelse at se en af Danmarks største fodboldstjerner falde om for rullende kameraer,« skriver Statsministeren.

Hun takker samaritterne i Parken og DBUs lægeteam for deres hurtige reaktion på Eriksens pludselige kollaps.

Hun takker også holdkammeraterne på banen og spillerne fra Finland, der, ifølge hende, viste medmenneskelighed og format.

»Til alle fans, der reagerede med værdighed, kærlighed og hyldest. Det gjaldt både danske og finske fans. Det var magisk,« fortsætter hun.

Findland var også i chok, kan man tydeligt se.
Findland var også i chok, kan man tydeligt se. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hun sender til sidst varme tanker fra nationen til Eriksen og hans familie og sender et ønske om god bedring.

»Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt,« afslutter hun.

Kampen endte 0-1 til Finland, der altså vandt kampen.