Landsholdet har en klar plan, hvis det frygtede skulle ske.
For ved en EM-slutrunde har man ikke råd til at tage nogle chancer, når det kommer til sygdom i en trup. Overhovedet.
I starten af ugen blev det engelske mandskab nemlig ramt af sygdom, hvor stjernen John Stones måtte isoleres, skrev flere engelske medier – blandt andet The Telegraph.
Og derfor han man da også en isolationsplan klar på det danske landshold, hvis den samme situation skulle opstå i den rød-hvide lejr på et senere tidspunkt.
Det fortæller landstræner Kasper Hjulmand fredag til den danske presse inden træningen i Freudenstadt.
»Ja, det har vi. Vi tager ingen chancer, hvis der opstår det mindste. Så isolerer vi spillerne, der så skal spise for sig selv på spillerhotellet,« lyder det.
Han fortæller ligeledes, at DBU har flere værelser klar på hotellet, Fritz Lauterbad, hvis der pludselig skulle opstå sygdom i lejren:
»Vi har ekstra værelser klar til isolation, hvis det kommer dertil. Så det er der helt klare protokoller for.«
Det er dog ikke kun protokoller i forhold til sygdom, som længe har været på plads i den danske EM-lejr.
Også sikkerheden omkring de danske stjerner er blevet planlagt i månedsvis.
Det kan du læse mere om LIGE HER.