Titusindvis af feststemte børnefamilier sad i går foran tv'et og så det danske fodboldikon Christian Eriksen falde livløs om på grønsværen i Parken under Danmarks kamp mod Finland.

Andre så det på allernærmeste hold fra lægterne i Parken, hvor det ikke var muligt at klippe væk fra de dramatiske billeder.

Ligegyldigt om barnet er 5, 10 eller 15 år, er det det vigtigt, at man som forælder taler med sine børn om den traumatiske oplevelse, siger den erfarne krisepsykolog Michael Bruun, der blandt andet arbejder som krisepsykolog for Rigspolitiet, Falck og Kræftens Bekæmpelse.

»Der er stor forskel på, om man oplevede det i Parken eller foran tv-skærmen. I Parken har man mærket stemningen på en anden måde. De kunne ikke gøre noget. Der blev ikke klippet væk. De så det bare ske. De bliver mere handlingslammede og mere berørte.«

En dansk roligan er chokeret, efter Christian Eriksen er faldet om med hjertestop under kampen mod Finland lørdag aften.
En dansk roligan er chokeret, efter Christian Eriksen er faldet om med hjertestop under kampen mod Finland lørdag aften. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det er ligesom at være vidne til en trafikulykke. Fra det ene sekund til det andet bliver tæppet revet væk under en,« siger Michael Bruun.

De børn, der var i Parken lørdag aften, har fået en alvorlig forskrækkelse, pointerer Michael Bruun:

»De har set, hvordan dramaet udviklede sig, og hvordan spillerne dannede en kreds om Christian Eriksen og beskyttede ham.«

»Og de har ikke bare set, at ambulancen kom og kørte afsted med udrykning. De har også set deres forældres alvorlige udtryk i øjnene og rådvildhed. Og de har mærket den pludselige stilhed i Parken,« siger Michael Bruun og tilføjer:

Michael Bruun, krisepyskolog.
Michael Bruun, krisepyskolog. Foto: Privat foto
Vis mere

»De her børn har tusind spørgsmål, og der er det vigtigt, at man som den voksne sætter ord på: 'Puha, det var vel nok uhyggeligt. Jeg var lige ved at græde. Var du også det?'. For barnet kan måske slet ikke selv finde ud af at formulere, hvad det har oplevet.«

Og så handler det ikke mindst om at berolige barnet med, at der blev taget godt hånd om Christian Eriksen.

Det kan man for eksempel gøre ved at genfortælle forløbet, forklarer Michael Bruun:

»Så du, hvor gode de var til at hjælpe ham, og hvor hurtigt han kom op på båren? Og hvor var det godt, at det var lige ved hospitalet’. Og hvis barnet så spørger, om man tror, at han bliver rask, så siger man, at 'ja, det tror jeg, at han bliver'. Man skal anerkende barnets følelser og reaktioner og så forsøge at lægge lidt låg på, så fantasien ikke løber løbsk med barnet.«

Også de mange børn, der så det uhyggelige kollaps på tv, er det vigtigt, at forældre og andre voksne samler op på i dag og de kommende dage.

Michael Bruun skelner mellem førskolebørn og større børn. De små børn forstår ikke, hvad der er sket, og spørger typisk om konkrete ting som: »Hvorfor faldt han?«.

»Der kan man som forælder fortælle, at der er nogle, der passer på ham på hospitalet, og så bliver det lille barn mere roligt. Man skal ikke sige, at man ikke ved, om han bliver rask igen. Der er ingen grund til at gøre det lille barn utrygt. Man skal berolige barnet med, at lægerne hjælper ham.«

De lidt større børn har derimod ikke det lille barns uvidenhed, så de kan reagere ved at blive bange og kede af det, siger Michael Bruun.

Spillere og tilskuere er chokerede. 
Spillere og tilskuere er chokerede.  Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Mange børn ser op til fodboldspillerne som er deres store idoler. Samtidig var der lagt op til den helt store festaften, og derfor bliver det følelsesmæssige fald så meget større, forklarer han.

»Det var ikke en ligegyldig kamp mellem to klubber fra et land, man ikke kender. Det var en person, som man næsten er 'i familie med', og så reagerer man stærkere. De her børn på 7-13 år forstår alvoren, men har ikke de voksnes evne til at kunne skubbe det fra sig. Det kan kværne rundt i hovedet på dem.«

Måske får de også blik for, at de selv eller deres forældre kan dø. Derfor er det ifølge Michael Bruun vigtigt, at forældrene taler med dem og lytter til deres tanker og følelser og beroliger dem med, at de selv er sunde og raske.

Samtidig kan man afdramatisere det, hvis de har uhyggelige fantasier om døden, og fortælle, at det er muligt at genoplive folk, som det skete med Christian Eriksen.

Danske roligans så Christian Eriksens kollaps fra allernærmeste hold på lægterne i Parken.
Danske roligans så Christian Eriksens kollaps fra allernærmeste hold på lægterne i Parken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Når historien ender godt, har de lettere ved at slippe det, og når de har set den næste kamp i fjernsynet, hvor der ikke sker noget, begynder det at komme på afstand,« siger Michael Bruun.

Hvis barnet vender det indad og ikke har lyst til at tale om det, kan man som forælder flytte fokus ved for eksempel at spille et brætspil, og så er det måske dér, barnet pludselig spørger ganske forsigtigt: »Hvad tror du, at der sker med ham Christian?«. Og så tager man snakken dér og hjælper med at sætte ord på, hvad de har set, og deres tanker om døden. Barnet skal selv være klar, forklarer Michael Bruun.

Når børnene møder i skole mandag morgen, er det ifølge krisepsykologen også vigtigt, at lærerne bruge den første del af dagens første time på at tale med børnene om Christian Eriksens kollaps.

Ikke alle børn har nemlig forældre, der har overskuddet til at tage snakken med deres børn, og så er det vigtigt, at lærere eller andre voksne træder til.