Der er ikke ret meget, der slår Lamine Yamals weekend.

Lørdag fyldte det spanske supertalent 17 år, og søndag vandt han så EM med Spaniens landshold. Endda med prisen som turneringens bedste unge spiller.

Og efter kampen blev det hele da også fejret stort på banen i Berlin, mens hele verden kunne følge med på de hundredvis af tv-kameraer, som var rettet mod den unge Barcelona-komet.

Midt i fejringen var der dog særligt ét øjeblik, som fangede de mange fotografers opmærksomhed lidt ekstra.

Lamine Yamal og Alex Padilla på banen i Berlin efter finalesejren.
Lamine Yamal og Alex Padilla på banen i Berlin efter finalesejren. Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

For mens hele Yamal-familien var samlet, var der pludselig en mørkhåret kvinde, der tonede frem i en spansk landsholdstrøje ved siden af stortalentet.

Ifølge flere spanske medier – heriblandt Mundo Deportivo – drejer det sig om 20-årige Alex Padilla, som de seneste uger har været et varmt emne i den spanske presse.

Under EM er rygterne om, hvorvidt Lamine Yamal har fundet kærligheden i Alex Padilla, vokset sig større og større i hjemlandet. 

Og derfor var søndagens fotoseance i den tyske hovedstad, hvor hun stod sammen med Barcelona-spilleren, blot med til at hælde endnu mere benzin på rygtebålet.

Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Rygterne startede allerede for flere uger siden, men under EM-slutrunden i Tyskland, hvor Yamal har imponeret alt og alle, eksploderede Alex Padillas' følgere på de sociale medier pludselig.

I skrivende stund er hun eksempelvis kravlet helt op på 287.000 følgere på TikTok.

Lamine Yamal blev noteret for et enkelt mål og fire assists under EM – endda en enkelt af dem i finalen.

Spanien kunne søndag lade sig hylde efter en 2-1-sejr over England.

Lyt til B.T.s podcast 'Touren på Bagsædet,' hvor du blandt andet kan høre om Tadej Pogacar-udtalelser, der undrer – og hvorfor drengene ikke helt tror på dem. Du kan høre podcasten og følge den på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: