Jublen over den danske semifinale vil ingen ende tage.

For overalt i Danmark er folk badet i rød-hvide farver, mens dannebrog bruges som aldrig før.

Og på de sociale medier er der ligeledes sat én stor hyldest af Kasper Hjulmands mandskab i gang.

Her hylder utallige danske stjerner nemlig herrelandsholdet, der lørdag aften spillede sig i en historisk semifinale.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Eksempelvis så det ud til, at den tidligere landsholdsangriber Nicklas Bendtner havde en fest i forbindelse med Danmarks kamp mod Tjekkiet.

'Herrelandsholdet, hvad fanden skal man skrive? Udover at man er euforisk og forelsket. Fuck, denne her tur er for fed,' skriver han i en story på Instagram.

Foto: Screenshot Instagram/Nicklas Bendtner
Vis mere

Han bakkes op af den danske Hollywood-stjerne Pilou Asbæk, der så ud til at have set den danske triumf på storskærm.

For han har nemlig delt et opslag på samme sociale medie, der vidner om nogle vilde rød-hvide jubelscener.

På den anden side af Atlanten blev den danske sejr da også markeret hos den tidligere tennisstjerne Caroline Wozniacki.

'Danmark! Jeg var så nervøs hele vejen igennem. Hvilken sejr!' skriver hun i en story på Instagram.

Foto: Screenshot Instagram/Caroline Wozniacki
Vis mere

Jublen så dog ud til at fortsætte i USA, for den danske supermodel Josephine Skriver sad da også klistret foran tv-skærmen.

'Kun fem minutter spillet, og allerede 1-0 til Danmark,' skrev hun på sin Twitter-profil undervejs i kampen.

I London, hvor Simon Kjær og co. i øvrigt skal spille semifinale, var der da også stor dansk opbakning.

'Semiiiiiii-finale,' skriver Chelsea-stjernen Pernille Harder i et opslag på samme sociale medie.

Danmark vandt lørdag aften med 2-1 over Tjekkiet i en dramatisk kvartfinale i Baku.

Dermed skal det danske landshold for første gang i 29 år spille semifinale ved en slutrunde, når der onsdag fløjtes op på Wembley klokken 21, hvor modstanderen er England.