Det har været nogle følelsesladede dage omkring det danske landshold efter Christian Eriksens kollaps lørdag aften.

Og det hele er fortsat meget tæt på. Det kom til fuldt skue under TV3s optakt til den afgørende kamp mod Belgien torsdag.

Her stod vært Peter Grønborg sammen med fodboldlegenderne Michael Laudrup, Jan Mølby og Jesper Grønkjær.

Det helt varme emne var selvfølgelig Christian Eriksens kollaps.

Og det blev vendt i studiet. Det samme gjorde den reaktion, som så ud til at komme fra et Parken stadion med 25.000 på plads.

Og det blev pludselig for overvældende for Jesper Grønkjær.

Midt i en talestrøm måttet han stoppe.

»... jeg bliver altså rørt af det her,« sagde han ganske simpelt.

Og så stoppede han.

43-årige Jesper Grønkjær er ekspertkommentator hos Nent.
43-årige Jesper Grønkjær er ekspertkommentator hos Nent. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det fangede vært Peter Grønborg hurtigt og overtog, hvor Jesper Grønkjærs stemme svigtede.

Netop Jesper Grønkjær har tidligere fortalt til B.T., hvordan Christian Eriksens kollaps har rørt ham dybt.

»Det var forfærdeligt. Vi var rystede og i chok over det, der skete,« forklarede 43-årige Jesper Grønkjær til B.T. om oplevelsen lørdag, hvor han var på arbejde for Nent i Danmarks nationalarena.

»Vi var i gang med at forberede os på at skulle live igennem i pausen, og så ser jeg det pludselig ske. Det var rystende, og jeg oplevede en form for panik og forundring i hele Parken i de minutter, hvor han fik hjælp inde på banen,« uddybede Grønkjær.

Han fortalte desuden, hvordan han selv sammen med familien måtte bearbejde det, han havde været vidne til lørdag aften i Parken.

»Søndag var rigtig skidt. Og det var den, fordi der var noget, der skulle bearbejdes. Mine egne børn så det jo også. Og som i mange andre familier gælder det om få talt med sine børn om, hvad det var, der skete i den kamp.«