Portugal er europamester efter en overraskende finalesejr på 1-0 over Frankrig efter forlænget spilletid på Stade de France. Vanen tro fulgte de sociale medier godt med undervejs, og kampen og de største stjerner blev debatteret heftigt. Men det samme gjorde en… Natsværmer!

Forklaringen er, at en natsværmer fik en hel del opmærksomhed i forbindelse med Cristiano Ronaldos knæskade, der endte med, at han måtte udgå af finalen.

Idet en grådkvalt Ronaldo satte sig ned på græsset og måtte opgive at fortsætte, fløj en natsværmer hen til den portugisiske superstjerne og landede direkte i panden på den grådkvalte Ronaldo.

Det fik de sociale medier til at eksplodere - og natsværmeren fik endda sin 'egen' twitter-profil. Vi har her samlet nogle af de sjoveste tweets om natsværmeren, der pludselig blev verdensberømt.