Det var en dansk landsholdstrup, der søndag var sendt i choktilstand efter Christian Eriksens kollaps i Parken.

Og derfor fik flere af spillerne mulighed for at være sammen med deres familier efter den uhyggelige oplevelse lørdag aften.

Det var dog ikke kun flere af spillerne, der gjorde brug af den mulighed. For landstræner Kasper Hjulmand havde også brug for at se sin familie.

Det afslører han på onsdagens pressemøde:

Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

»Jeg fik selv en mulighed for at se min kone og mine børn ganske kort. Og det var rigtig vigtigt for mig. Det havde jeg brug for.«

Landstræneren vil dog ikke sætte navne på, hvem af spillerne der var sammen med familien:

»Jeg vil ikke sige, hvem der gjorde hvad, og jeg ved nok ikke det hele. Men der har været mulighed for, at de kunne se deres familier.«

Én af de spillere, der dog valgte at takke ja til tilbuddet, var Jonas Wind.

Landsholdsangriberen var nemlig så påvirket af oplevelsen, at han søndag fik lov til at se sin kæreste og familie.

Den danske midtbanestjerne Pierre Emile-Højbjerg havde ligeledes brug for at se sin familie, men det var ifølge hans kone ikke muligt.

Den historie kan du læse mere om HER.

Danmark spiller torsdag aften mod Belgien i den anden gruppekamp ved EM. Du kan følge kampen live her på bt.dk fra klokken 18.