»We are red, we are white, we are Danish Dynamite.«
Sådan gjaldede det for første gang ud over et stadion 21. september 1983. Og senere tog hele fodboldverdenen slagsangen til sig!
At det var Wembley, verdens mest berømte stadion, og at Allan Simonsen scorede kampens eneste mål på straffespark mod Peter Shilton, gjorde ikke oplevelsen mindre.
Den historiske 1-0-sejr hjalp Danmark til EM året efter i Frankrig og skød landsholdets optur i gang.
B.T.s sportsredaktion syntes i efteråret 1983, at landsholdet trængte til en ny slagsang som afløser for 'Sejle op ad åen', og udskrev derfor en konkurrence. Vinderen blev den dengang 24-årige Søren Bo Andersen fra København, og hans Dynamite-hit blev hurtigt folkeeje.
Denne signatur havde fornøjelsen af at skulle kåre det nye landsholdsslogan blandt 2.200 indsendte forslag.
Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Søren Bo Andersens superhit med de rappe, velklingende linjer skulle vinde. En glad sloganvinder sagde efter sin sejr:
»Jeg sad en dag på kontoret i en frokostpause og læste om konkurrencen i B.T. Greb kuglepennen og skrev 'We are red, we are white, we are Danish Dynamite'. Jeg valgte en kort, klar tekst. Noget med rødt og hvidt og noget, der rimede på white. Det var ikke så svært.«
»Let at huske, let at skråle med på. Jeg håber ikke, at jeg lyder blæret. Jeg er på bunden et beskedent menneske. Men min sjette sans sagde mig, at jeg ville vinde.«
Søren Bo Andersens Dynamite-slogan blev hurtigt kendt af alle og dukkede op alle vegne. På alt fra underbukser til solbriller og chokolade, ja, selv Gunnar Nu rappede den.
Som vinder fik Søren Bo Andersen 2.500 kroner og 1.000 kroner for hvert dansk mål på Wembley.
Året efter inviterede B.T. ham med til åbningskampen ved EM i Paris mellem Frankrig og Danmark. Desværre havde hverken Søren Bo Andersen eller B.T. fået copyright på slagsangen.
