'Det ultimative.' 'Mit hjem'. 'En følelse af at høre til'.
Læs udsagnene og forstå, at landsholdet er det ypperste for de spillere, der lige nu kæmper for EM-succes i rødt og hvidt.
I en B.T.-serie fortæller flere af landsholdets største stjerner om de første minder som fan, rejsen til landsholdet og hvilke spillere, de var helt vilde med som barn.
I dette afsnit fortæller Jacob Bruun Larsen om et pudsigt sammentræf ved hans første møde med landsholdet, hvem han altid ringer til efter store begivenheder og hvordan nationalhymnen vækker en helt særlig følelse i kantspilleren.
Hvad er dit første minde med landsholdet?
»Mit første minde er, at jeg engang blev hentet ud af skolen en eller anden dag. Jeg er vokset op ti minutter fra lejren, så mine klassekammerater og jeg skulle ud at se drengene træne, og det var en mega fed oplevelse.«
»Men jeg kan særligt huske det, fordi – og jeg ved ikke hvorfor – at Morten og Peter, der var kæmpestore dengang, de var der også den dag. Jeg har set et billede fra dagen, hvor de var der, så det er noget, jeg husker rigtig godt.«
»På banen var det sådan nogle som Thomas Sørensen i målet, og Christian (Eriksen, red.) og Simon (Kjær, red.) har måske været der, men det er mange år siden.«
Hvem var det idol, du havde plakater hængende af?
»Jesper Grønkjær. Han spillede på venstre side, og jeg holder meget af FCK, som jeg også holdt rigtig meget med dengang. Jeg var ikke så tit inde at se fodbold, men min far tog mig engang med i Parken til en FCK-kamp mod Celtic i Champions League.«
»Han spillede en fantastisk kamp, og jeg kan tydeligt huske det. Jeg sad meget tæt på ham og kunne følge ham hele tiden. Det var imponerende, at han gang på gang lykkedes.«
»Han og forsvareren vidste godt, hvad der skulle ske, men han fortsatte bare forbi ham Celtic-forsvareren den ene eller den anden vej. Det fangede mig.«
Hvad går gennem dig, når du hører nationalsangen nu?
»Jeg fyldes med stolthed. Der er noget tradition over det, og det er jo bare en sang, man har hørt i 25 år. Lige siden man forstod, hvad det var. Man kan genkende den, og jeg forbinder det bare med mit hjem faktisk.«
Hvem ringede du til, første gang du blev udtaget?
»Jeg har nok ringet til min far. Det plejer jeg at gøre, når der sker store ting. Så ringer jeg til min mor, min søster og til min kæreste.«
»Første gang mindes jeg, at det faktisk var Nørkjær, der udtog mig. Robert Skov blev skadet og jeg kom med på et afbud. Jeg lå i sengen om morgenen, og jeg fik bare en sms, hvor der stod: ‘Tillykke, du er udtaget!’.«
Hvem har været den vigtigste person i din karriere?
»Uha. Det må være mine forældre. Der har ikke været andet end fodbold, siden jeg var meget, meget ung. Jeg stod tidligt op klokken syv og kom hjem klokken halv ni om aftenen, så der var en masse transport og praktik, der skulle gå op. Uden deres fleksibilitet havde det ikke kunnet lade sig gøre, at jeg var her.«